Kvæsthusmolen danner under VM rammen om Danmarks Største Fodboldfest og har taget navneforandring til Ofelia Beach.
Her kan man se samtlige VMkampe på storskærm, mens man hænger ud i strand-stolen, smider pølser på grillen eller bare nyder vejret og udendørs loungestemning.
På Ofelia Beach kan man desuden spille beachfodbold på den nyanlagte bane, hvor der også afholdes mini-VM, og man kan deltage i konkurrencen om at have Danmarks hårdeste skud. Ofelia Beach er med andre ord stedet at være under VM _ uanset, om man er til fodbold eller ej.
Du kan finde Kvæsthusmolen ved Nyhavn i det indre København - eller tryk på linket til højre for at se et kort over stedet.
Men fodboldfesten er ikke kun i København. I Århus kan du nemlig se alle de danske kampe på storskærm ved Store Torv.

